Portræt af Mette Thaisen

Kropsterapeut & Manuvision-behandler

Om mig

Jeg mødte Manuvision på et tidspunkt, hvor mit liv var ved at tage en drejning. Efter mange år i det, der på mange måder lignede drømmejobbet, måtte jeg erkende, at jeg ikke havde hjertet med i mit arbejde. En voksende interesse for kroppen, en nysgerrighed på samspillet mellem det fysiske og det mentale, fik mig i retning af Manuvision.

Certificeret Manuvision chok- og traumeterapeut-mærke

Jeg har behandlet klienter siden 2017, blev færdiguddannet i december 2018 og tog i 2022 overbygningen til Manuvision chok- og traumeterapeut.

  • Eksamineret, certificeret og RAB-godkendt Manuvision kropsterapeut (2018)
  • DAKOBE-registreret
  • 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære hos Innowell (2017)
  • 120 timers efteruddannelse til chok- og traumeterapeut hos Manuvision (2022)
Se relevante kurser
  • Kommunikation i praksis, Stig Sølvhøj
  • Positiv psykologi, AT Work skolen
  • Masterclass i hjernerystelse, Manuvision
  • Masterclass i nakke og ryg, Manuvision
  • Antroposofisk medicin og biologisk psykologi, Karsten Munk Akademiet
  • Speciale i tilknytningsmønstre v. Anne Marie Clement, nervesystemsekspert og psykoterapeut
  • Masterclass i autoritetstemaer, dominans og underkastelse v. Anne Marie Clement, nervesystemsekspert og psykoterapeut

Min historie

Jeg mødte Manuvision på et tidspunkt, hvor mit liv var ved at tage en drejning. Efter mange år i det, der på papiret lignede drømmejobbet, måtte jeg erkende, at jeg ikke havde hjertet med i mit arbejde. Jeg stod et sted, hvor jeg havde brug for at finde mening – både i mit arbejdsliv og i selve livet. Det var nødvendigt at skifte retning for ikke at miste mig selv. Jeg søgte en hverdag med mere plads til krop, sind og sjæl. Plads til hele mig.

En voksende interesse for kroppen, og en nysgerrighed på samspillet mellem det fysiske og det mentale, bragte mig hen mod Manuvision. En retning, hvor jeg lærte at lytte til kroppen, passe bedre på mig selv – og samtidig hjælpe og inspirere andre.

Læs mere

Jeg startede min kropsterapiuddannelse i januar 2017 og kom hurtigt i gang med at give elevbehandlinger. Stille og roligt byggede jeg et netværk og en erfaring op, og i sommeren 2018 blev jeg selvstændig. De klienter, jeg møder på min briks, er alle mulige slags mennesker – hver med deres egen historie. Siden har jeg taget flere masterclass-kurser inden for kropsterapien, og i sommeren 2022 færdiggjorde jeg overbygningen som chok- og traumeterapeut.

Den feedback, jeg oftest får fra klienter, er, at de kommer igen, fordi de oplever at blive mødt i en tillidsfuld, tryg og nærværende behandling – med ro, empati og indføling. (Læs evt. mere under klientudtalelser.)

Book din tid her
Mette Thaisen ved træ Mette Thaisen går i vandet

Jeg er certificeret og registreret hos:

Certificeret Manuvision kropsterapeut
DAKOBE registreret
Certificeret Manuvision chok- og traumeterapeut

Hvem kan jeg hjælpe?

Jeg hjælper mennesker med alt fra smerter i fx nakke, skuldre, ryg og lænd til mere dybdegående problematikker som stress, angst, depression og PTSD. Mange af mine klienter har også et ønske om øget selvindsigt, bedre kontakt til krop og åndedræt – eller bare lyst til at forstå deres krop og nervesystem bedre og opnå større trivsel.

Som behandler hjælper jeg dig med at forstå din krops signaler og blive nysgerrig på årsager og sammenhænge. Når du mærker efter på briksen, lærer du samtidig dig selv bedre at kende. Det gør vi sammen – ved at skabe kontakt til, og bevidsthed om, dine grænser og dine behov. Et samarbejde, hvor du oplever forandring, indsigt og en bedre kontakt til dig selv.

Jeg glæder mig til at møde dig!
Kærlig hilsen Mette

Hvad andre siger

Rigtige oplevelser fra rigtige klienter,
i deres egne ord.

jeg kom til Mette for at få mere balance i mit nervesystem efter en længere periode med stress. Allerede i den første samtale følte jeg mig rigtig godt tilpas i vores samtale og behandlingen.

Læs mere

Mette er en utrolig dygtig, empatisk og nærværende behandler. Mette har en unik måde at møde dig på, hvor du er, hvordan du har det i kroppen og netop hvad du har brug for af behandling. Efter bare to behandlinger kunne jeg mærke en stor forskel, en ro og balance i kroppen som påvirkede mit sind og mine følelser positivt. Arbejdet med Mette har givet mig en indsigt i hvordan krop og sind hænger sammen, og at vi ikke kun kan tale os til at komme i balance. Mange af svarene ligger i kroppen og her kan jeg på det varmeste anbefale Mette og Manuvision teknikken.

— tidligere klient: Marie-Louise

Jeg er blevet henvist til dig fra min sundhedsforsikring ….. Mit forløb ved Mette har været uovertruffet og givende på det jeg kom med…

Læs mere

Mette ser det hele menneske og går ind i de ting der røre sig i det øjeblik, der opstår inden og under behandlingen. Mette er lyttende og givende og er helt tilstede under hele den tid du er i hendes hænder. Tak for at gå hos dig - De bedste anbefalinger og TAK

— Gitte, Optometrist & Foredragsholder

Mette har hjulpet mig igennem en stresssygemelding, og jeg er ikke i tvivl om, at det primært er mit forløb hos hende, som har gjort, at jeg nu er kommet igennem det på så god en måde, som jeg er.

Læs mere

Mettes rolige og nærværende facon gav mig mulighed for at åbne for de svære følelser, som havde sat sig i mig, og hun hjalp mig med at få dem sat fri, så jeg kunne komme videre. Jeg vil varmt anbefale Mette til andre.

— Maja, 31 år

Mit forløb hos Mette har været på i alt 10 gange henover ca. 3 måneder i foråret ifm. en stress sygemelding. Jeg har været ramt af stress før, men denne gang var jeg slået helt tilbage til ‘start’.

Læs mere

Mette hjalp mig med at få ro på mit nervesystem, så jeg igen kunne trække vejret, mærke min krop og mine grænser og dermed også blive bedre til at sætte mine grænser. Jeg ved ikke om man kan sige jeg har ændret mig, men jeg føler jeg står et andet sted nu. Et mere ægte sted, hvor jeg bedre kan tillade det som jeg mærker.

— tidligere klient: ma

Kom til Mette ifm. en stresssygemelding. Har oven i stressen længe haft spændinger og ondt i nakke og skuldre -og i løbet af de første 4 gange jeg var der, med en uges interval i starten, fik jeg mere ro, bedre søvn og langsomt fortog smerterne i nakke og skuldre sig også.

Læs mere

I dag kommer jeg forbi, når jeg synes jeg trænger til at mærke min krop igen og komme lidt mere tilstede. Eller når det hele er blevet lidt (for) spændt igen. Jeg har det meget bedre og har fået bedre balance i mit arbejds- og privatliv efter jeg har gået til kropsterapi hos Mette.

— tidligere klient: Søren
Jeg har gået hos Mette i over et år, og hver gang går jeg derfra lettere og mere afklaret. Hendes tilgang er faglig, varm og meget nærværende. — tidligere klient

Klar til at starte dit forløb?

Book din første tid, så finder vi sammen ud af, hvad din krop har brug for.

Book din tid her
Behandling hos Mette Thaisen Fødder i vandkanten på stranden Behandling af knæ og ben Mette Thaisen ved et træ Behandling hos Mette Thaisen Mette Thaisen går langs stranden Mette Thaisen behandler en skulder Mette Thaisen med armene ud på stranden Mette Thaisen behandler et håndled Mette Thaisen på stranden Mette Thaisen behandler hovedet Mette Thaisen ved vandet Mette Thaisen behandler en fod Mette Thaisen på stranden